Billede beskrivelse

Oplev den nordjyske film "Os der lever" ved Det Grå Fyr

07. august 2023 kl. 14.01
Opdateret 08. august 2023 kl. 07.39

"Os der lever" er et filmisk digt om et nordjysk lokalsamfund, der lever tæt på naturen og langt fra det politiske centrum.

Med poetiske tekster, et glimt i øjet og Niels Hausgaard som den gennemgående fortæller, møder publikum en række vendelboer i små fortællinger, der tilsammen tegner et portræt af livets gang i Vendsyssel.

- Vi møder kvinderne, der planter marehalm i klitterne, minkavleren, der står tilbage i de tomme stalde, cirkusprinsessen med sine heste, og drengene, der kører ræs på stranden. Vi er med til bal på kroen, og vi kommer heller ikke uden om ham, der blev verdensberømt, da han flyttede fyret ved Rubjerg Knude - Murer Keld, lyder det.

Filmens medvirkende er almindelige mennesker med drømme og bekymringer, og som på hver sin måde kæmper en stille kamp mod ubetydeligheden.

- Vi starter aftenen med velkomst fra Det Grå Fyr og filminstruktør Anne Svejgård Lund fra det Løkken-baserede filmselskab Dune Productions, som står bag filmen kl. 20.30. Herefter starter filmen. Efter filmen er det er muligt at stille spørgsmål til filmen, oplyser arrangørerne.

Filmen er produceret af Dune Productions, som blev stiftet i Løkken i 2021 - lige der i det område, filmen beskriver. Dune Productions tæller producer Nikkie Breinholt Dahm og filminstruktør Anne Svejgård Lund, der også har forfattet teksterne i filmen sammen med fortæller Niels Hausgaard.

Billede beskrivelse

- Det Grå Fyr og Blink har et begrænset stole og borde til rådighed, så det er først til mølle princippet. Hvis du vil være sikker på at få en plads, så medbring gerne egne stole og tæpper, fortæller arrangørerne.

Billetter kan købes på Det Grå Fyrs hjemmeside www.detgråfyr.dk.

Der er mulighed for at købe 3 forskellige filmpakker, og arrangementet 19. august starter kl. 20.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste