Billede beskrivelse

Nyhed: Aktiv Tirsdag kombinerer træning, wellness og caféhygge

22. juli 2024 kl. 14.02

SÆBY: Sæby Svømmebad inviterer alle, der gerne vil have gang i kroppen og nyde det sociale samvær til Aktiv Tirsdag. Holdet har opstart den 20. august.

Tirsdagens program starter kl. 8.00, hvor personlig træner Joan Burmeister starter op med 45 minutters træning i fitnesslokalet. Herefter står instruktør Sara Larsen klar på kanten af varmtvandsbassinet for at lede gymnastikken i det lune vand.

Der bliver mulighed for to lektioners træning med maksimalt 10 personer pr. hold. Tilmelding i caféen er nødvendig.

Billede beskrivelse

Hvis man er mere til bevægelse i lidt dybere vand, hvor man skal arbejde mere for at holde varmen, kan vandgymnastikken i det store 25 meter bassin være en mulighed, hvor Joan Burmeister er instruktør.

Imellem aktiviteterne bliver der mulighed for at komme i saunagus over tre omgange.

Billede beskrivelse

Saunagusene bliver gennemført med forskellige dufte, som stimulerer sanser og helbred. Normalt startes der op med en blid duft af f.eks. citrongræs, herefter en lidt kraftigere med lavendel eller havtorn, og der sluttes af med en duft med bid, hvor varmen og duften får kroppen til at reagere. Her er dufte som pebermynte eller eukalyptus fantastiske, forklarer Joan.

Kl. 8.15 til 11.00 bydes på fælles kaffebord og rundstykker inde i wellnesskernen. Det nybagte morgenbrød bliver sponseret af Håndværksbageren på Aalborgvej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste