Billede beskrivelse

Ny sæson: Oplev magien ved ballet og skøjteløb

22. august 2024 kl. 06.01

FREDERIKSHAVN: Babeth Hansson-Östergaard fra Sæby har danset på Den Kongelige Balletskole i København i syv år og er en meget passioneret danser. Med sin fantastiske måde at bevæge sig på formår hun altid at skille sig ud. Det er en af grundene til, at hun har deltaget i Junior VM i skøjteløb og gjort sig bemærket inden for sporten.

Babeth Hansson-Östergaard er 18 år og har arbejdet med børn i mange år, ligesom hun har en lang række træneruddannelser bag sig.

Nu er Babeth Hansson-Östergaard klar til at dele ud af det, som hun allerbedst kan lide, nemlig en fantastisk kombination af at danse og skøjte.

SOS Nord er meget taknemmelig for, at Babeth Hansson-Östergaard vil tage sig af alle børn og unge, der ønsker at danse ballet.

- Det er meget svært at finde en balletlærer med de kvalifikationer, som Babeth Hansson-Östergaard har, især her i Nordjylland, fortæller formanden Rebekka Holm.

Skøjte- og Sportsforening Nord er meget glad for det samarbejde, der kommer til at starte i denne sæson.

Fra nu af kan man nemlig både gå til ballet og skøjtning samme dag i SOS Nord.

I denne uge starter sæsonen for alvor. Alle børn og unge inviteres på is torsdage kl. 17 og søndage kl. 15 samt til det nye tiltag, hvor det er muligt både at danse ballet og skøjte på samme dag. Dette foregår om onsdagen kl. 16.30-18.15.

Alle er velkomne til at prøve, store som små.

Mødestedet er den store skøjtehal 1 ved hovedindgangen om onsdagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste