Billede beskrivelse

Musikken forener i en brydningstid

09. juli 2024 kl. 11.00

SKAGEN: Verdensmusik med dansk accent står på programmet, når duoen Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt giver koncert i Skagen Musik- og Teaterforening, lørdag den 13. juli kl. 16 i Skagen Kirke.

Det skriver kirken i en omtale. 

Både geografisk og musikhistorisk kommer Singh og Goldschmidt vidt omkring i deres repertoire. Hver koncert er en ganske enestående og uforudsigelig begivenhed - programmet formes på stedet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan komme ud af instrumenterne harmonika, obo og klarinet tilsat Henrik Goldschmidts vokal.

Duoen Sing & Goldschmidt har sit udspring i det fredsskabende ensemble The Middle East Peace Orchestra (nu kaldet Middle East Peace Ensemble), som blev stiftet af Henrik Goldschmidt i 2004.

De to musikere går godt i spænd både musikalsk og personligt, og de deler interessen for at bruge musikken til at skabe bedre forståelse mellem verdens folkeslag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste