Billede beskrivelse

Lørdagssjov i Frelsens Hær: Gratis tøj, Middelaldergruppe og café

19. august 2024 kl. 11.30

FREDERIKSHAVN: Lørdag den 24. august fra kl. 13 til 17 indbyder Frelsens Hær til LØRDAGSSJOV for både børn og voksne på Knudensvej 1A og 1B.

Hjælp med at komme af med butikkens vintertøj, og bliv samtidig klar til, når kulden kommer.Der vil være gratis vintertøj i alle kategorier til både store og små, og det er efter først til mølle-princippet.

For de små børn vil der være mulighed for at lege, se tegnefilm og være kreative indendørs. Udendørs – uanset vejret – er der for de store børn fra 6 til 14 år besøg af middelaldergruppen Cutos Vituli, som vil lave middelalderlege med børnene og forberede mad over bål sammen med dem. Husk derfor at være klædt på til en lille byge.

Bliver du sulten eller tørstig i løbet af dagen, er der en café, der sælger varme og kolde drikke, kage, samt popcorn og slush-ice til særdeles lave priser.

Kom og mød Frelsens Hær og hør om deres arbejde – både børneklubberne og de sociale arrangementer for voksne – og få samtidig fornyet din garderobe.

Der er også mulighed for at aflevere brugbart tøj, sko eller ting til vores gratisbutik Byttebiksen, som i hverdagen er åben mandag og fredag kl. 14 til 17 for dem, der synes om genbrug og måske ikke har så meget luft i økonomien til at købe nyt. Butikken er åben for alle.

Arrangørerne gør opmærksom på, at deltagelse i arrangementet er på eget ansvar, og forældrene har ansvaret for børnene den dag, da vores medarbejdere styrer aktiviteterne.

Arrangementet arrangeres af Frelsens Hær Frederikshavn og Aktivitetshuset Humlebien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste