Billede beskrivelse

Kyllingejagt i byen: Kom til ÆG-te påskehygge i Sæby

Den store torvesten er blevet til en høne, som allerede har fået 12 små stenkyllinger

26. marts 2021 kl. 10.00

SÆBY: Midt på Torvet i Sæby står der en kæmpestor og flot sten-kyllingemor, som startede sit liv på Gedebjerget som en helt almindelig og stor sten. I sidste uge blev stenen så renset, transporteret og leveret på Torvet i Sæby, alt sammen foræret af Ole Thue Hansen, Gadensgaard.

Billede beskrivelse

Nu er der så sket det, at kyllingemoren allerede har fået tolv små og kyllinger, som fredag morgen bliver sluppet fri i Sæby. Kyllingemor vil gerne have alle sine kyllinger hjem til reden igen og kalder alle børn og barnlige sjæle til Sæby for at hjælpe hende.

Billede beskrivelse

Gå på jagt i Sæby

- Vi håber på, at trække masser af glade voksne og børn ned i vores midtby, op i City Vest og på Sæby Havn, så der kan blive liv og glade dage i hele byen, fortæller formanden for Sæby Handelsstandsforening, Jette Johansen og forsætter:

- Det er ment som en aktivitet, som kan laves sammen som familie og muligheden har man hele påsken og hele døgnet rundt, om man vil.

- De tolv små kyllinger er jo stukket af og de ti af dem gemmer sig i midtbyens butiksvinduer, fortæller Charlotte Rømming, som har malet alle tretten sten.

- Og så er der lige en enkelt, som er stukket af op i City Vest og en enkelt kyllingeudbryder, som findes i et af butiksvinduerne på havnen. Så der er bare med at komme ud og lede.

Påskekonkurrencer

Man kan både deltage i en konkurrence, hvor man skal finde alle tolv kyllinger i tolv forskellige butiksvinduer. Men også i en konkurrence, hvor man skal gætte stenens vægt.

Kuponerne til konkurrencen finder man i Sæby Folkeblad på side 14 og den skal afleveres udfyldt i den store røde postkasse på Torvet senest mandag 5. april klokken 14.00.

Billede beskrivelse

- Vi trækker vinderne af konkurrencerne den tirsdag 6. april 2021, fortæller Jette Johansen, så der bliver god tid og mulighed for at tage på kyllingejagt i Sæby.

Udover kyllingejagten bliver påsken i Sæby i år fyldt med masser af aktiviteter.

For man kan også vinde en bil i et år, møde Bimse og Bamse, som deler påskegodter ud. Opleve byen smukt klædt med flagalle.

Der vil være forskellige kunstudstillinger i det tomme lokale ved siden af Sæby Bryghus.

Påskelørdag serveres der rundstykker og varme drikke fra morgenstunden.

Så der er alle mulige gode grunde til at lade turen gå til Sæby i påskeugen og dagene, for der emmer af ÆG-te påskehygge.

Fra kæmpe sten til kæmpe påskekylling

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste