Billede beskrivelse

Kronprinsen indvier havneudvidelsen

På Paradiskajen holdes det offentlige del af arrangementet - alle er velkomne

18. september 2018 kl. 08.20

FREDERIKSHAVN: Det var kronprins Frederik, der for 200 år siden tildelte Frederikshavn de købstadsrettigheder, som vi netop markerer i år.

Og købstadens har som dengang Kongehusets bevågenhed og derfor besøger kronprins Frederik den jubilerende købstad.

Det sker tirsdag 25. september, hvor Kongeskibet anløber Frederikshavn så betids, at kronprinsen kan tage lejderen ned på Paradiskajen kl. 10.

Her vil kronprinsen blive modtaget af byens børnehavebørn med flag - og et formentligt stort publikum.

Søværnets tamburkorps spiller på kajen - og kronprinsen modtages af borgmester Birgit Hansen, som holder en jubilæumstale - og en tale for havnen.

Havnen er en vigtig del af arrangementet, fordi kronprins Frederik, skal indvie den 330.000 kvadratmeter store udvidelse af havnen.

Det sker efter modtagelsen.

Kronprinsen sejles ud til den nye havneudvidelse om bord på flådeskibet Arvak - og publikum kan følge begivenhederne fra Paradiskajen transmitteret og vist på storskærm.

Efter indvielsen returnerer kronprinsen til Paradiskajen og kører videre til Pikkerbakken, hvor han skal indvie den nye udsigtsplatform, der har form som Skagen Odde.

Kronprinsen vender atter tilbage til Kongeskibet kl. 14.

I den mellemliggende tid vil der være masser af underholdning på Paradiskajen - Musikskolen spiller op, der er fødselsdagslagkage og Tamburerne giver også lyd fra sig.

Endelig vil Gitte og Henrik Strøm give en opvisning. Parret er danske mestre i standarddans.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste