Kom til gratis øl og ishockey: White Hawks inviterer
FREDERIKSHAVN: White Hawks inviterer alle til gratis ishockey i Nordjyske Bank Arena på onsdag 2. februar med kampstart kl. 19.45.
- Vi har savnet stemningen, sangene, larmen, lydens susene igennem hallen og ikke mindst har vi savnet når over 2000 glade tilskuere hepper på White Hawks, lyder det fra klubben.
Og ikke nok med at man får mulighed for at komme gratis til ishockey. Der er også en gratis øl eller vand med i handlen.
Dørene åbner allerede 18.45 og White Hawks anbefaler, at man kommer i god tid, så der ikke dannes lange køer op til kampstart.
Alt du skal gøre for at få gratis adgang til kampen, er blot at møde op.
Du behøver derfor ikke have en billet for at komme ind og se kampen.
White Hawks tager imod Herlev Eagles som de mødte i første grundspilskamp 8. januar.