Billede beskrivelse

Kolesterol og kostvaner

Hjerteforeningen får besøg af diætist

04. november 2018 kl. 19.20

FREDERIKSHAVN: Rigtig mange danskere har forhøjet kolesterol og det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Kan kolesteroltallet sænkes ved at ændre på kosten? Er det nødvendigt, at tænke over kostvanerne, hvis man får kolesterolsænkende medicin?

Svarene på disse og sikkert mange andre spørgsmål kan man få når klinisk diætist Inger Larsen fra Hjerteforeningens Rådgivning

besøger Frederikshavn 6. november kl. 16.00 - 18.00 i De Frivilliges Hus - Danmarksgade 12.

Hjerteforeningens kliniske diætist vil gennemgå de nye retningslinjer om hvad den hjertesunde kost bør indeholde og hvordan den hjertesunde kost kan forebygge udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

Vi håber at rigtig mange vil møde op til foredraget, hvor man naturligvis kan stille spørgsmål, siger Jørgen Christensen, der er formand for Hjerteforeningen Frederikshavn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste