Klassiske toner i adventistkirken
Der er kammermusik på programmet 6. april
SÆBY: I arbejdet med, at udbredekendskabet til klassisk musik har Østervrå Adventistkirke inviteret amatørorkestret Adventklang til at gæste kirken lørdag 6. april kl. 15.
Adventklang er et amatørorkester med tilknytning til Syvende Dags Adventistkirken.
Ensemblets primære mål er at sprede glæde ved og interesse for klassiske musik samt inspirere andre til selv at spille.
Repertoiret består af salmer, sange og klassiske stykker, som bliver opført af orkestret samt kammermusik.
Orkestret består af 30 unge og ældre musikere fra hele Danmark.
- Vi håber, at vore mange unge musikere kan tilskynde andre unge til at interessere sig for klassisk musik – og selv begynde at spille, siger Finn Nielsen fra Adventistkirken.
Alle er velkommen til koncerten, hvor der er fri entré. ÅB