Julemarked på stationen
Kvissel Borgerforening byder til julefest
KVISSEL: Søndag 18. november kalder Kvissel Borgerforening til julemarked på stationen for tredje gang.
Julemarkedet åbnes kl. 10 og i år vil den gamle stationsbygning bugne af stande.
Omdrejningspunktet for den store juleaktivitet er Marianne Hansen-Vestkjær, som er tovholder.
- Og det har hun gjort virkelig godt, så vores håb er at rigtig mange vil lægge vejen forbi stationen i løbet af dagen - vi lukker først kl. 16, siger Diana Christiansen, der er formand for Borgerforeningens bestyrelse.