Jesus Christ Superstar med Allan Mortensen
En koncertversion af de største sange fra den 50 år gamle musical Jesus Christ Superstar opføres til juni
Allan Mortensen kan opleves i Abildgård Kirke 10.-11.-12. juni. Det fortæller kirkemusiker KNUD-ERIK THRANE.
I anledning af Abildgård Kirkes 50-års jubilæum er vi stolte af at kunne præsentere en koncertversion af de største sange fra den også 50 år gamle musical Jesus Christ Superstar med kendte solister og stort orkester.
Denne rockmusical er skrevet af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice og fik en fantastisk succes og blev i 1972 første gang opført i Danmark.
Allan Mortensen spillede Judas i den oprindelige forestilling og har takket ja til igen at synge de smukke sange fra dengang.
Udover Allan Mortensen som Judas medvirker Thomas Høj Falkenberg som Jesus. Thomas has flere gange spillet jesus i Jesus Christ superstar, men han har også haft store roller i bl. a. Chess, Miss Saigon og Jordens Søjler. Lise Robenhagen Hjørne synger Maria Magdelenes sange. Lise er kun 24 år og en fantastisk sopran og glæder sig meget til at synge disse smukke sange. Anders Teigen synger Pontius Pilatus´ part, som han også har gjort flere gange ligesom han er kendt i hovedrollen i musicalen Atlantis. Som fortæller undervejs og som Herodes, vil vi møde Ole Rasmus Møller, som har sunget i blandt andet hans Mosters Vovse og spillet roller i mange musicals som Ronja Røverdatter, Cabaret og les Miserables
De 5 solister vil synge de største sange fra Superstar, samt nogle få andre sange, som de er blevet kendt for i deres karriere. Det hele vil blive ledsaget af Blue Note Choir under ledelse af Henrik Strøm samt et 10 mands orkester under ledelse af Knud-Erik Thrane. Lidt anderledes vil kirkens store orgel også medvirke sammen med orkestret og bliver professionelt håndteret af organist Søren Rasmussen