Kom til infoaften på HTX Frederikshavn i morgen
FREDERIKSHAVN: Efter 2 aflysninger, er det nu helt sikkert, at HTX Frederikshavn holder rigtig infoaften på onsdag 9. februar på Hånbækvej 50 fra kl. 17 til 19.30.
Vicerektor Lene Faurholt glæder sig over, at det nu endeligt lykkedes at åbne dørene, så de kommende elever kan se lokaliteterne og snakke med elever, lærere og studievejledere.
- De unge mennesker i 9. og 10. klasse skal vælge uddannelse i løbet af nogle få uger og det vil frygteligt ærgerligt, hvis ikke de fik mulighed for at besøge HTX inden da, siger hun.
Til arrangementet kan man blandt andet høre om den nye studieretning Verdensklassen, som fokuserer meget på det internationale med studierejer alle tre år.
Brian Høj - sportslig koordinator for Sportsakademiet – kan fortælle om at kombinere HTX-uddannelsen med idræt på højt niveau.
HTX Frederikshavn tilbyder en studieretning med bioteknologi og idræt som studieretningsfag ligesom der bydes ind med to studieretninger, hvor der er én dag om ugen fast er virtuel undervisning.