Her fylder særlig musik havnen
Volstrup Harmonikaklub spiller op hver mandag aften.
Det er sommermusik, som vil give genlyd over hele Sæby Havn, når Volstrup Harmonikaklub den 19. juni trækkes i gang med den traditionsrige sommermusik ved havnekontoret for at glæde lokale og turister samt gæster fra store dele af Østvendsyssel.
- Vi flytter vores faste øveaften fra Sæby Skole ned på havnen, og vi håber, at rigtig mange vil støtte op om vores spil, så vi kan få lidt liv på havneområdet hver mandag aften, siger Bent Christensen fra Volstrup Harmonikaklub.
Den gratis koncert spiller fra klokken 19.00 til cirka 20.45, og slutter inden flaget spilles ned.
Volstrup Harmonikaklub stiller op med 8 på harmonikaer, 1 guitarist, 1 violin, 1 bassist og en trommeslager og sanger.
Opfordringen lyder på at tage en stol og måske et tæppe med på Sæby Havn og nyd musikken.
Volstrup Harmonikaklub spiller til og med den 7. august, hvis ellers vejret arter sig. I tilfælde af kraftig regn aflyses koncerten.