Billede beskrivelse

Havnefest i Strandby siden 1974 - den ældste af sin slags i Vendsyssel

30. juli 2023 kl. 16.02

FDF i Strandby holder sædvanen tro igen i år Havnefest med et righoldigt program i weekenden 12. og 13. august.

Festen åbnes klokken 13.00 af Arena Nords direktør Per Malmberg. Der forinden har Jammerbugt Garden været en tur rundt i byen med deres musik.

Der er underholdning for alle aldre med blandt andet klovneri for de mindste, og en ”Game Zone” for de lidt ældre børn.

Strandby Havnefest 2023

  • Lørdag 12. august:

  • 12.30 Musik v/ Jammerbugt Garden.
  • 13.00 Festen åbnes af Per Malmberg.
  • 13.10 Musik på havnekajen v/ Jammerbugt Garden.
  • 13.45 Børneunderholdning v/ Klovnen Tape.
  • 14.00 Salg af helt friskfanget fisk fra Strandby.
  • 15.00 Havnedueller.
  • 16.00 Børneunderholdning v/ Klovnen Tape.
  • 17.00 Opvisning v/ Dans Studio Frederikshavn.
  • 17.45 Musik til maden/underholdning v/ Lasse.
  • 18.00 "Fisketeriet" åbner for servering af fiskeplatter mm.
  • 19.45 Underholdning på scenen v/Godtfolk – Lasse og Helge.
  • 21.15 Udtrækning af gavekort til ophold på Skagen Harbour Hotel.
  • 21.30 Aftensang ved Lise Hjørne.
  • Festfyrværkeri.

  • Søndag 13. august:

  • 10.00 Friluftsgudstjeneste på Havnepladsen v/ sognepræst Peter Thøgersen.
  • 11.15 Kirkekaffe.
  • 11.45 "Fisketeriet" serverer stjerneskud.
  • 12.45 Udtrækning af lodseddel.
  • 13.00 Festen slutter.
  • Lørdag 12. august afholder Coast2Coast sommerløb i Strandby med start kl. 9.00. Løbet er arrangeret i forbindelse med FDF’s havnefest med start på havnepladsen (pier 1), men er et særskilt event.

I hallen og på havnepladsen er der som sædvanlig forskellige boder, som man kan benytte. Ligeledes er der også musik på havnekajen ved Jammerbugt Garden.

Spændende og fantastiske dueller

Et af de store trækplastre er naturligvis duellerne i havnebassinet, hvor nogle af byens og områdets seje sportsfolk dyster om den ære, det er, at være det vindende hold. Ofte foregår det både i og under vandet.

Billede beskrivelse

Som en helt naturlig del af festen sælges der friskfanget fisk om lørdagen i hallen.

- I Strandby har vi en god aftale med de lokale fiskeeksportører, som leverer friskfanget fisk til vort Fisketerie, fortæller Dan Thomsen.

- Der er musik til maden, når Fisketeriet åbner klokken 18.00, og vores fiskeplatte er absolut værd at sætte tænderne i og smage på, supplerer han.

Der er underholdning på scenen om aftenen med "Godtfolk", og senere er der aftensang ved Lise Hjørne. Herefter slutter dagen som sædvanlig med et festligt fyrværkeri.

Søndagen begynder med festgudstjeneste på havnekajen klokken 10.00, og efter kirkekaffen kan man nyde et stjerneskud fra Fisketeriet.

- Alt sammen lykkes kun fordi vi i FDF har rigtig mange frivillige, der bakker op om arbejdet. Uden dem og de mange sponsorer som støtter os, ville det ikke lykkes. Sammen kan vi klare det meste. Vejret er vi dog ikke herre over, men går det som det plejer, bliver det godt, men skulle vi få en lille byge er der plads indenfor i hallen, siger Dan Thomsen.

- Overskuddet går til arbejdet med børn og unge, så de kan få gode oplevelser, hvilket vi i FDF værdsætter højt.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste