Happy Halloween: Børneaktiviteter og uhygge i butikkerne
FREDERIKSHAVN: Fredag 25. oktober bliver det særligt uhyggelig at bevæge sig ned i Frederikshavn midtby. Her har de handlende rottet sig sammen om at holde åbent helt til kl. 20 og skræmme alle kunder med uhyggelige tilbud og en masse sjov for børnene.
Byens julemand, som jo snart skal på arbejde i sit hyggelig røde kostume, viser, at han også kan være uhyggelig. Han trækker i sit blodige kokke-udstyr og skaber hyggelig uhygge for de mindste. Godt suppleret af Julemor Ruth, der laver ansigtsmaling og tattoo.
Kl. 16 laver hun en udklædningskonkurrence for alle børn fra 2 til 12 år, hvor man kan vinde et FREDERIK gavekort.
Der bliver naturligvis mulighed for at skære et græskarhoved. Det er REMA 1000 ved Banegården, der er sponsor så længe lageret rækker.
For de voksne venter der spændende franske fristelser på Rådhuspladsen, hvor der er fransk marked med kager, tærter, oste og mange andre lækkerier.
Endelig vil Frederikshavn Friskoles støtteforening være til stede på Kallstorvet med en bod med lækkerier. Overskuddet går til aktiviteter for friskolens børn.