Billede beskrivelse

Gå ikke glip af årets sidste flagnedspilning på Sæby Havn

02. august 2022 kl. 15.30

Søndag den 7. august spilles flaget ned for sidste gang på havnen i Sæby i år. Dette markeres allerede fra om eftermiddagen med masser af musik på havneområdet.

Lidt god musik gør alle mennesker glade

På dagen er der planlagt musik på Sæby Havn fra klokken 16.00, hvor Trio Acapella vil starte ud med tre kvarters sang. Fra klokken 17.00 spiller Ibsens Kapel og fra klokken 18.00 til 19.00 spiller Sæbygarden.

Billede beskrivelse

Klokken 20.00 sørger Musikkorps Sæby for at skabe god stemning op til årets sidste flagnedspilning, hvor årets trompetister, på skift, vil spille forskellige steder på havnen og dermed flaget ned for sidste gang i år.

Kom gerne i god tid og nyd en musisk dag på havnen i Sæby. Skulle sult og tørst melde sig, så står Slagter Tranholm og Sæby Bryghus klar på værftsområdet. Og ellers er der også rige muligheder for at nyde et måltid god mad en velskænket øl på en af havnens mange andre restauranter og spisesteder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste