Billede beskrivelse

Få en enestående kor-oplevelse i Vendsyssel

Særdeles anerkendt drengekor gæster først Frederikshavn - og derefter Sæby

04. oktober 2023 kl. 14.07
Opdateret kl. 14.46

Haderslev Drengekor hører normalt hjemme i Haderslev Domkirke. Men snart kommer koret på besøg i Frederikshavn Kirke, hvor der gives koncert under overskriften "Ham takker alle vi med sang". Koncerten finder sted lørdag 28. oktober kl. 11.30.

Repertoiret vil være danske efterårssalmer, som for eksempel "Nu falmer skoven trindt om land". Der vil være satser fra Mozarts storslåede Requiem, og man vil også kunne høre f.eks. engelsk kirkemusik, som er kendt for sin store tradition og rigdom af musik for drenge- og mandskor.

Haderslev Drengekor blev stiftet af Henrik Skærbæk Jespersen i 2008. Koret er et blandet drenge- og mandskor, der består af 60 sangere - fra ni år og opefter. Koret medvirker ved særlige gudstjenester i Haderslev Domkirke, men der er også højt aktivitetsniveau med koncerter, oplevelser og turnéer. 

En gang om året rejser koret til udlandet og har givet koncerter i Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, England, Frankrig, Færøerne og USA.

Drengekoret har ved flere lejligheder sunget for den kongelige familie og den danske regering.

Så kom og få en oplevelse i Frederikshavn Kirke. Der er fri entré.

Udover koncerten i Frederikshavn, så er der den følgende dag også en koncert i Sæby Kirke. Koncerten i Sæby finder sted søndag 29. oktober fra klokken 15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste