En sundere jul i Skagen
Få gratis tips og inspiration til en lettere og sundere jul
SKAGEN: Birgitte Reinhold Jakobsen, som er kostvejleder, inviterer til gratis inspirationsaften for alle interesserede 6. december hos SkawBowling på Buttervej.
- December kan være en hård udfordring for alle, der kæmper med vægten og ønsker at tabe sig - eller i det mindste at undgå at tage på under julens overflod, siger hun.
På dette møde vil deltagerne få en række gode tips og inspiration til, hvordan de kommer lettere og sundere gennem december - med plads til hygge og nydelse.
Birgitte vil også give en kort introduktion til grundprincipperne i Sense-kost og information om kommende tilbud. Sense er et kost- og livsstilskoncept, som er skabt af Suzy Wengel, og i 2017 blev Sense vinder i TV2’s serie ”En kur der du’r”.
Birgitte Reinhold Jakobsen, som også er yogalærer og mindfulness instruktør, har gennem det seneste år tilbudt Sense forløb og workshops i Kattegat Siloen i Frederikshavn. Fra januar udbyder Birgitte også et forløb i Skagen.
Jule-inspirationsaftenen er gratis, men tilmelding er nødvendig på http://sundslankglad.dk/sense-jule-inspirationsaften/