Billede beskrivelse

Disse dage er det internationale gademarked er tilbage i Frederikshavn

06. juli 2023 kl. 19.00
Opdateret 07. juli 2023 kl. 12.00

Efter at have været fraværende i corona-årene er det internationale Street Market tilbage i Frederikshavn. I dagene 18. til 22. juli vil 20 kræmmere fra mange lande tilbyde alverdens delikatesser m.v. i området fra Fisketorvet gennem Havnegade til Skandiatorv.

Billede beskrivelse

Her kan du smage og købe de originale lækkerier, såsom engelske fish & chips samt fudge (konfekt), italiensk bruscetta, pizza, pasta, ost, is og chokolade, hollandske oste og græske oliven. Også en dansk salami har sneget sig ind i det internationale selskab.

Billede beskrivelse

Ud over fødevarerne finder du også boder med franske krystaller og mineraler, fransk sæbe, franske hatte og spansk keramik.

Ud over smagsprøver kan du stille sult og tørst i en tysk grill og en italiensk bar. Du kan naturligvis også benytte lejligheden til at besøge nogle af områdets faste butikker og spisesteder.

Billede beskrivelse

Gademarkedet holder åbent fra kl. 10-18. Det er handelsforeningen Frederik, der står bag arrangementer i samarbejde med Peter Sørig og Emil Sørensens Eftf., der sørger for henholdsvis renovation og el.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste