Der er styr på kørslen: Festivalgæster kan tage det offentlige hjem
SKAGEN: Selv med placeringen helt på toppen af Danmark er der gode muligheder for at komme til Skagen, og ikke mindst Skagen Festival i weekenden 4.-7. juli, hvis man skal med offentlig transport.
Det skriver Skagen Festival i en pressemeddelelse.
NT og Nordjyske Jernbaner har et bredt udvalg af afgange med togbusser fra Aalborg, Brønderslev og Vrå med omstigning i Hjørring, og derfra med tog til Skagen. Bor man i Hirtshals, Hjørring, Frederikshavn og mellemliggende byer, er der masser af togafgange at vælge imellem.
Man kan f.eks. nå alle aftenkoncerterne og stadig komme hjem med offentlig transport, selvom man bor i f.eks. Aalborg eller i stationsbyerne på Nordjyske Jernbaners net, står der i pressemeddelelsen.