Billede beskrivelse

Der er hjerteredder-kursus på stranden

06. juli 2024 kl. 17.00

SÆBY: Denne omtale bringer et livsvigtigt budskab!

I uge 29 er Hjerteforeningens frivillige instruktører synlige på strande og havnebade rundt om i Danmark.

I Sæby stiller Marianne og Malene op på Svalereden Camping til en snak, men også til et ½ times kursus i hjertelunge-redning og brug af hjertestarter, torsdag den 18. juli klokken 15-17.

Hør mere om, hvordan man redder liv

Ved at møde op kan du forvente at opnå en uvurderlig viden om genoplivning, at afprøve dine færdigheder på en dukke og at deltage i ½ times hjerteredder-kursus

Hvert år rammes cirka 5.400 danskere af et hjertestop udenfor hospitalerne, og kun cirka 16 procent overlever.

Overlevelsesprocenten kan blive langt højere, hvis der ydes genoplivning ved brug af en hjertestarter!

Derfor er det særdeles vigtigt at alle danskere tør og kan træde til, hvis de er vidne til et hjertestop – det gælder også ved sommerens fyldte strande og campingpladser!

Den 18. juli er lokale instruktører således til rådighed for at tage en snak om betydningen af at have viden om genoplivning.

Badegæsterne kan også afprøve genoplivning på en dukke og prøve en hjertestarter.

Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste