Billede beskrivelse

Den anmelderroste pop-sangerinde Pauline gæster Skagen

08. oktober 2023 kl. 14.00
Opdateret 10. oktober 2023 kl. 07.55

Med det anmelderroste debutalbum Noget For Nogen og utallige liveshows i bagagen drager Pauline rundt i hele landet på sin intime Klos Hold-tour. Paulines musik har noget på hjerte.

Med sine poetisk drømmende tekster og sit moderne bud på finurlig og eftertænksom pop, har Pauline for alvor fejet benene væk under dansk musik. Der opstår noget magisk i mødet med Paulines musik rundt på de danske scener - noget som hun har glædet sig til at udforske nærmere.

Med debutsinglen Ny Og Næ fra 2021, der har været Ugens Uundgåelige på P3 og siden en række hitsingle-udgivelser som blandt andre "Noget For Nogen" og "At Leve" har Pauline utvetydigt cementeret sin plads på den danske musikscene.

Navnet "Klos Hold" kommer af Paulines ønske om at kunne give publikum en ny måde at opleve hendes musik i et rum, hvor der er plads til eftertanke og nærhed, og vi glæder os til at byde hende velkommen i et helt intimt koncertformat på helt klos hold.

Hvornår? Lørdag den 14. oktober kl. 20

Hvor? Kulturhus Kappelborg, Skagen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste