De røde mod de blå på Viking
Stort valgslag på søndag
SÆBY: Fire politiske partier står bag det, vel nok sidste større politiske slag inden Grundlovsdag.
Valgmødet indledes søndag 2. juni kl. 17.30 med fælles spisning, hvor Danmarks nationalret er på menuen – stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder.
Det er Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre der inviterer alle interesserede til valgmøde på Hotel Viking.
Det bliver folketingskandidaterne opstillet i Frederikshavn kredsen Bjarne Laustsen (S), Allan Norré Pedersen (SF), Bent Bøgsted (DF) og Henrik Buchhave (V), der indtager podiet og sætter valgkampens slutspurt ind om de kendte emner, som velfærd, sundhed, førtidspension, klima og meget andet.
Under ledelse af byrådsmedlem Anders Broholm (V) vil tilhørerne få rig lejlighed til at stille spørgsmål til kandidaterne.
De, der ønsker at deltage i spisningen skal tilmelde sig på mail: louise.saeby@gmail.com.