Billede beskrivelse

Dans tæt på naturen ved Den Tilsandede Kirke

31. maj 2022 kl. 18.49

Land Dans inviterer lørdag 11. juni kl. 16 og kl. 17 med ud i Skagens smukke landskaber og historie - i selskab med dansere og musikere. Tag med på rejse i naturen, hvor levende musik og dans er inspireret af omgivelserne.

Det opfordrer Land Dans til i en pressemeddelelse.

Land Dans er en poetisk genopdagelse af danske landskaber gennem enkle virkemidler, musik og bevægelse.

Billede beskrivelse

Musikerne Søren Hammerlund på gamle nordiske instrumenter og Andy Benz på cello spiller live, i dialog med dansere og performere.

Besøgende til Land Dans inviteres til at bevæge sig frit rundt i området eller et sidde på græsset efter behag.

Der er gratis adgang, alle aldre er velkomne, varighed ca. 40 min.

- Vi opfordrer interesserede til at tage cyklen, eller vandreskoene, tag måske en madkurv med, og nyd eftermiddagen udendørs i den smukke natur og landskabernes historie, skriver Land Dans.

Kunstnerne arbejder med improvisation og udforsker, hvordan vores menneskekroppe har forbindelse til naturens elementer, til fortidens historier og måske fremtidens, en refleksion over sammenhængen mellem vores indre natur og vores terræn.

Land Dans er på tur i Danmark i forår og sommer 2022, med tak til Statens Kunstfond.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste