Bilka-manden fortæller
SÆBY: Fredag den 30. november 2018 kl. 16 får Retfærdigheden besøg af skuespiller Troels Malling Thaarup.
Venneforeningen står for arrangementet, hvor publikum har mulighed for at møde skuespilleren, og høre hvordan og hvor meget skuespilleriet fylder i hans liv.
Troels Malling er nordjyde, og han er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2001.
Hans talent er alsidigt, og i sin karriere her Malling Thaarup spillet teater, været med i spillefilm, revyer, musicals og optrådt på tb og i radio og dubbet tegnefilm. Faktisk har han været med i næsten alle hjørner af underholdningsbranchen.
Mange vil nok huske ham fra Krysters kartel, Live fra Bremen og Flemmings Helte.
Den seneste film han har medvirket i er filmen om John Mogensen, nemlig ”Så længe jeg lever”.
Og nu er Troels Malling Thaarup blevet ”folkeeje” for sin medvirken i BILKA-reklamen, som manden med den gravide kone - og far til de mange børn.
Dér entré til arrangementet.