Mange dagpleje- og vuggestuebørn i kommunen deltager i en sjov og aktiv fastelavnsfest med Tumlekaravanen, der har til formål at styrke små børns motorik
Det sker

Bevægelsesfest med Tumlekaravanen

I forbindelse med fastelavn er der en sjov og aktiv fest i det enkelte dagtilbud med Tumlekaravanen, der har til formål at styrke små børns motorik.

14. februar 2021 kl. 10:00

”Kan du gætte, hvem jeg er?” synger børnene i Frederikshavn, mens de hopper og danser.

I disse uger deltager de nemlig i en sjov og aktiv fastelavnsfest i det enkelte dagtilbud med Tumlekaravanen, der har til formål at styrke små børns motorik.

Det sker med udgangspunkt i et online inspirationshæfte fra bevægelseskonceptet Tumlekaravanen, der er støttet af Nordea-fonden.

Formålet med inspirationshæftet er at give dagplejere og pædagogisk personale inspiration og redskaber til at igangsætte bevægelsesaktiviteter, der stimulerer og udvikler børnenes motorik.

En undersøgelse, som Børneulykkesfonden har foretaget blandt dagplejere og pædagoger, ledere og andre ansatte i vuggestuer og private pasningsordninger, viser nemlig, at der er brug for ny inspiration.

- Og vi vil gerne bidrage til en sjov og aktiv fastelavnsfest for de mindste, og derfor har vi udarbejdet inspirationshæftet, der skubber gang i bevægelseslegene, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Udover en række online materialer med idéer til sjove bevægelseslege besøger Tumlekaravanens tumleinstruktør en række dagtilbud og afvikler en bevægelsesdag.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu