Arena Nord slår igen i år dørene op for Nordic Brew
FREDERIKSHAVN: Arena Nord slår for 8. gang dørene op for Nordic Brew i Frederikshavn - sammen med Nordic Ink og Nordic Brew.
Sidste år blev streetfood-boderne introduceret på Nordic Brew, og det var en kæmpe succes. Derfor gentager vi succesen i år til stor glæde for både bryggerne og gæsterne, fortæller projektleder Maja Guldager. Det er bryggerne, der er i fokus ved denne begivenhed, og i år kan gæsterne glæde sig til en bred vifte af øl- og spiritusvarianter, da udvalget er blevet udvidet en smule i forhold til sidste år.
Udover smagsoplevelserne, er der også sørget for musikalsk underholdning, som vil være til stede løbende gennem arrangementet. Stan Urban vil blandt andet optræde lørdag, hvilket forventes at tiltrække et stort publikum. Som en sjov tilføjelse arrangeres også en øl-quiz, hvor bryggerne selv sponsorerer præmier, og quizzen giver gæsterne mulighed for både at lære og vinde.
Royal Unibrew har været en fast deltager på Nordic Brew siden begyndelsen, og de bidrager igen i år med hele otte stande. Peter Christian Jensen, distriktschef hos Royal Unibrew, fortæller:
- Vi bakker op om Nordic Brew og har været med helt fra starten. Det er altid en succes at deltage.
I år har Royal Unibrew samlet 60 frivillige – venner, bekendte og deres omgangskreds – som hjælper til og skaber en hyggelig stemning.
Begivenheden lover endnu engang at samle bryggere og gæster til en weekend med smagsoplevelser og underholdning, som ikke blot fremhæver ølkulturen, men også styrker fællesskabet.
Nordic Brew har åben indtil lørdag den 26. oktober kl. 23.00.
Sammen med Nordic Ink og Nordic Dart forventer de knap 6500 deltagere i år.
1/3 af billetterne er solgt på forhånd, og de resterende er salg i døren.