Arena Nord melder udsolgt til en julefrokost
Julefrokosten 30. november er udsolgt, mens der er få pladser til 1. december
FREDERIKSHAVN: Den årlige julefrokost i Arena Nord som jo kører fredag den 30. november og lørdag den 1. december nærmer sig udsolgt.
Med 622 deltagere fredag den 30. november er der nu udsolgt.
- Vi har altid sagt at der ikke skal være meget mere end 600 deltagere - så bliver det for stort, så det holder vi fast ved, det skal stadig være en eksklusiv fest som for deltagerne er til at overskue, skriver Arena Nords direktør, Per Malmberg, i en mail.
- Vi er utroligt glade og stolte over den flotte opbakning - og planlægningen til næste år er allerede i gang.
Lørdag er der stadig nogle pladser tilbage, men man skal være hurtig. Lige nu er der er der solgt 565 billetter, så den er også snart udsolgt.
Brian Lykke og Mylius
Om fredagen er det Brian Lykke som er toastmaster og underholder med Stagebreakers som band og DJ Dökk som fylder pauserne og spiller under middagen.
Lørdag der det Jørgen De Mylius der sammen med Stagebreakers der sørger for musikken, med Michael Frederiksen som Toastmaser og DJ Dökk som spiller under spisningen.