Aftensang ved Vippefyret udsættes til torsdag
Aftensang ved Vippefyret, onsdag den 9. august, udsættes til dagen efter - torsdag den 10. august kl. 21.00.
- Det skyldes alene vejret, som onsdag lover stiv kuling og vindstød op til 23 m/s. Torsdag ser det straks bedre ud, med mindre vind og aftensol, langt bedre forhold til aftensang i solnedgangen.
- Jeg er ked af at vi igen flytter aftensangen, men håber på jeres forståelse, nu den danske sommer ikke helt er hvad den plejer, - og slet ikke i disse dage, siger operasanger Jens-Christian Wandt, leder af Verdensballetten.
Programmet for torsdagens aftensang bliver:
Danmark nu blunder den lyse nat
Sensommervise
Du kom med alt det der var dig
Barndommens land
Solen er så rød mor
Du, som har tændt millioner af stjerner
Erindring