Billede beskrivelse

Åbent hus i Bangsbo Botaniske Have og indvielse af Krydderurtehaven

27. september 2024 kl. 14.04

FREDERIKSHAVN: I anledning af, at flere store projekter i Botanisk Have nu er ved at være afsluttet, inviterer Botanisk Haves Vennekreds til Åbent Hus lørdag den 5. oktober kl. 11-13 med mødested ved det nytækkede Gartnerhus.

Billede beskrivelse

Formanden for Botanisk Haves Vennekreds Inger Nielsen vil byde velkommen, hvorefter man kan tage projekterne i nærmere øjesyn, og det er jo ingen hemmelighed, at det drejer sig om Gartnerhuset, The-huset og den nye tilbygning i umiddelbar nærhed af Gartnerhuset, der bl.a. skal rumme en del af rekvisitterne brugt i forbindelse med Blomsterfestivalen.

Billede beskrivelse

Kl. 12 bliver den nyanlagte Krydderurtehave bag museets store lade indviet. Rotary Bangsbostrand og Vennekredsen har investeret betydelige beløb i projektet, der som noget helt nyt giver publikum mulighed for at smage på urterne. Der bliver placeret flere bord/bænkepladser, så man kan nyde sin madpakke og give den et ekstra krydderi.

Billede beskrivelse

Det forlyder fra pålidelig kilde, at Mogens kommer forbi med sin pølsevogn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste