7-års jubilæum = 7 kroners oplevelse
Skagen Fodboldgolf fylder 7 år og holder i den anledning jubilæum med et særligt pristilbud.
Det er nemlig muligt søndag 25. juni at dyste venner og familie i en omgang fodboldgolf for kun 7 kroner pr. person.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
- Syv år med sjov, sport og familiehygge for alle. Vi er utroligt glade for jeres opbakning gennem årene. Vi vil derfor gerne sige tusind tak til jer alle ved at det kun koster syv kroner pr. person at spille fodboldgolf hos os, lyder det fra formanden, Leif Byrdal.
- Så uanset om du er boldkonge, 12-mand eller en bold-amatør, så er fodboldgolf noget for dig. Vi lover en dag fyldt med grin, konkurrence og uforglemmelige øjeblikke, fortsætter han.
Se også
Ny seværdighed skal tiltrække kunder