50 kormedlemmer med 4-6 stemmegrupper synger i Åsted
10. maj er der arrangeret en forårskoncert med Blue Note Choir i Åsted Kirke.
Koret er medlem af Frederikshavn Musikskole og hører til i Abildgård Kirke i Frederikshavn. Det er et rytmisk kor under ledelse af Henrik Strøm, der er organist ved Sæby Kirke.
Der er godt 50 kormedlemmer i alderen 35-75 år fordelt på 4-6 stemmegrupper.
- Koret synger glade, iørefaldende sange i forskellige rytmiske stilarter og kendes fra mange koncerter både i kirker og ved festlige lejligheder i lokalområdet.
- Vi glæder os til at møde publikum ved en koncert, hvor vi med et repertoire af både kendte og mindre kendte sange og salmer kan være med til at skabe en god stemning.
- Musikudvalget ved Åsted, Skærum og Kvissel sogne glædes over, at vi skal høre koret i vores smukke kirke i Åsted og håber, at du også har lyst til at komme og nyde deres smukke sang, lyder det.
Det foregår altså onsdag 10. maj klokken 19.00, og det koster 50 kroner, som kan overføres via mobilpay eller kontant på aftenen.