Test af sirener over Skagen onsdag
SKAGEN: Onsdag vil sirener over Skagen blive testet uden for den årlige nationale test.
Det oplyser Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Testen finder sted onsdag den 10. december klokken 12, fordi der er blevet udviklet et nyt system til sirenerne, som skal testes af.
Beredskabet vil gennemføre testen sammen med politiet i Skagen på en måde, som vil berøre færrest mulige af borgerne i byen.
Det er derfor ikke nødvendigvis alle, der vil høre de højlydte sirener, men hvis man gør, er der altså ingen grund til panik.