Billede beskrivelse

Syvsten Idrætsforening indgår aftale med OK

02. marts 2026 kl. 06.00

SYVSTEN: Syvsten Idrætsforening har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK.

 Aftalen skal være med til at sikre foreningens nuværende aktivitetsniveau og fastholde et lavt medlemskontingent. 

Samtidig giver støtten mulighed for at udvikle foreningen og imødekomme flere ønsker fra medlemmerne.

I første omgang går støtten til spillertøj, træningsredskaber, opbevaringsrum og afholdelse af sociale arrangementer.

Samarbejdet vækker glæde hos kasserer Pernille Christensen.

- Vi holder hvert år både Tyrolerfest og Januarfest. Derudover arrangerer vi et årligt loppemarked, hvor vi samtidig afvikler cykelsponsorløb og medhjælperfest. Som noget nyt tilbyder vi i år vores fodboldspillere en træningslejr forud for sæsonstarten, siger Pernille Christensen.

Syvsten Idrætsforening har 150 medlemmer og tilbyder primært dame- og herrefodbold. 

Foreningen har også et tilbud til de yngste gennem Bold og Leg samt en formiddagsklub for medlemmer over 60 år med blandt andet seniorgymnastik. Derudover tilbydes motionsbadminton.

Ønsker man at støtte Syvsten Idrætsforening, kan man tilknytte sit kort eller sin app hos OK og vælge foreningen som modtager. 

Størrelsen på sponsorchecken afhænger af, hvor mange der støtter gennem aftalen.

Der gives 5 øre pr. liter brændstof eller kWh, hver gang bilen tankes eller lades hos OK, samt 1 øre pr. kWh, når der bruges strøm i hjemmet. 

Støtten går direkte til foreningen – uden at det koster ekstra.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste