Seneste nyt
Billede beskrivelse

Stort gågadeprojekt åbner snart med butikker og lejligheder

01. juni 2026 kl. 06.04

FREDERIKSHAVN: En del af Frederikshavns gågade har gennem måneder været delvis spærret af hegn og stilladser.

Det er sket, mens nedrivningen af to ejendomme og opførelsen af den ny Optikergården har stået på.

Nu er byggeriet ved at være færdigt. 

Stilladser og hegn er væk, og der bliver lagt sidste hånd på brolægningen foran ejendommen, der rummer butikslokaler i gadeplan og 13 lejligheder i de øvre etager.

Billede beskrivelse

Øverst er der tagterrasse, og på bagsiden af bygningen et elevatortårn.

Bygherrerne Ulrik Bisgaard og Jan Thaarup benytter Open by Night torsdag 4. juni til at invitere inden for i Optikergården kl. 17-20. 

Her vil de byde på kaffe og søde sager, og der bliver mulighed for at se både lejligheder, tagterrasse og butikslokaler.

Der er allerede stor interesse for de centralt beliggende lejligheder, som bliver klar til indflytning fra 1. august. 

Der er også interesserede lejere til butikslokalerne, oplyser bygherrerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste