Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sommer på byens parkeringspladser: Betaling begynder i dag

01. juni 2026 kl. 18.03

SKAGEN: Når sommeren ifølge kalenderen begynder 1. juni, så starter den kommunale betalingsparkering i Skagen også.

Det betyder, at motorkøretøjer skal betale for parkering på kommunens parkeringspladser i byen. 

Det vil blandt andet sige, at der skal betales ved Grenen og ved Det Grå Fyr samt på forskellige parkeringspladser inde i byen - både ved havnen og i midtbyen blandt andet ved SuperBrugsen.

Billede beskrivelse

Forvirring ved betalingsanlæg

På første betalingsdag var flere turister udfordret med betalingen ved Grenen, hvor Easyparks App ikke var indstillet med rigtig kode. 

Apps er dog bare én af betalingsmulighederne på parkeringspladserne. 

Det er også muligt at betale med kort eller mobilbetaling.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra EasyPark, men ifølge personalet i kiosken ved Grenen er det almindeligt med lidt startvanskeligheder, når betalingssæsonen begynder. 

Det plejer at løse sig i løbet af få dage, fortæller kioskpersonalet.

Betalingssæsonen for parkering i Skagen løber fra mandag 1. juni til mandag 31. august.

Der er betaling for parkering alle hverdage, lørdage, søn- og helligdage kl. 9-18. 

Prisen er 15 kroner. pr. time.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste