Billede beskrivelse

Nye toiletfaciliteter og parkeringsmuligheder indviet på havnen

25. december 2025 kl. 06.00

FREDERIKSHAVN: En ny toiletbygning samt nye parkeringsmuligheder står nu klar på Frederikshavn Havn.

Med en molestrækning på omkring to kilometer er Nordre Mole en af landets største havnemoler og bliver flittigt benyttet af særligt lystfiskere og lokale borgere, som nu kan se frem til forbedrede faciliteter.

Det oplyser Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse.

Ved molehovedet er der opsat en toiletbygning, som også giver mulighed for, at lystfiskere kan rense fisk.

Billede beskrivelse

Derudover står nye parkeringsmuligheder klar, således at man som besøgende kan parkere tættere på molehovedet.

Borgmester Karsten Thomsen og Bjarne Wallentin, formand for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, var mandag den 22. december mødt op på Nordre Mole, da de nye faciliteter officielt stod klar.

Flere lokale borgere og lystfiskere var desuden mødt op ved molen for at tage del i indvielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste