Billede beskrivelse

Nordic Ink og Nordic Brew 2025 blev endnu en stor succes

27. oktober 2025 kl. 13.12

FREDERIKSHAVN: Kan øl og blæk blandes, og hvad bliver det så til? Ja, det kan det, og resultatet bliver en fantastisk weekend for bryggere og tatovører samt alle de entusiaster, der dyrker en eller begge passioner. Det har Arena Nord bevist gennem mange år, og i den forløbne weekend blev der bygget endnu et lag på successen.

Tatovører fra 13 forskellige lande, en række flotte konkurrencer blandt tatovørerne – mere end 30 bryggerier og et besøgstal som er godt 5 pct. højere end det hidtil højeste antal, når man renser tallene for Nordic Dart-gæsterne, som ikke er med i år. Nordic Brew og Nordic Ink har i år haft 5605 gæster mod 5312 i 2023.

Billede beskrivelse

- Vi er glade og stolte over at det igen er lykkedes os at stable et event på benene, som så mange elsker at være en del af som enten udstiller eller gæst. Når man går rundt i de to dobbelthaller, må man knibe sig i armen og sige, er det virkelig i Frederikshavn det her foregår. Vi er et internationalt eventsted, med utroligt dedikerede medarbejdere, der året igennem knokler for at afvikle de mange events vi har tiltrukket til Frederikshavn. Nordic Ink/Brew er noget helt særligt, fordi her producerer vi det hele selv, og det er et kæmpe arbejde.

Tak til udstillere, det store publikum og mine stærke kolleger – vi kan alle være stolte, siger direktør Tonny Thorup, Arena Nord.

I de kommende dage bliver der også tryk på i Arena Nord, der bl.a. skal afvikle foredrag med Håndboldspilleren Mikkel Hansen, Anne Linnet og Danmarks underholdningsorkester, Allan Olsen Solo, Flying Superkids og Julecup i Cheerleading.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste