Billede beskrivelse

Når det gør ondt på frederikshavnerne, så hjælper Marianne

10. januar 2026 kl. 11.03

FREDERIKSHAVN: Siden sygeplejerske Marianne Therland for tre år siden valgte at blive selvstændig med Klinik for Smerter, har ambitionen været at give frederikshavnerne adgang til at vælge mellem de mange forskellige muligheder for smertebehandling, som findes, herunder ikke mindst akupunktur, laser og magnetbehandling.

Frederikshavnerne har taget godt imod Klinik for Smerter, og nu har også erhvervslivet fået øje på Marianne Therland, som er nomineret til årets Iværksætterpris, der uddeles ved Vækst & Vilje-arrangementet i Det Musiske Hus torsdag 29. januar.

Billede beskrivelse

- Det er en stor anerkendelse at blive nomineret til iværksætterprisen, og den giver mig endnu mere blod på tanden til at videreudvikle min virksomhed, siger Marianne Therland, som allerede i næste måned løfter klinikken til et nyt niveau, idet der kommer to nye behandlere i klinikken, som dermed får karakter af et sundhedshus.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at få kolleger i huset og til at kunne tilbyde både osteopati og fysioterapi her i klinikken. Det giver os tilsammen endnu større muligheder for at lindre eller helt fjerne de smerter, som rigtig mange frederikshavnere kæmper med, siger Marianne Therland.

I de første tre år af klinikkens levetid har ikke mindst idrætsskader fyldt meget. Navnlig ishockeyspillerne har været flittige gæster. Ishockey er en fysisk hård sport med risiko for skader. Men her har Marianne Therland kunnet bringe spillerne hurtigere tilbage på isen.

En kombinationsbehandling med laser, magnetterapi og akupunktur har givet særlig gode resultater, men Marianne Therland erkender også, at ikke alle smerter kan fjernes. Men de kan lindres til et niveau, hvor de er til at leve med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste