Overgravet gasledning i Skagen fik politiet til at udsende advarsel
SKAGEN: Mandag eftermiddag blev en gasledning gravet over i Skagen i området omkring Lingbanke, Nordsøvej, Østbanke og Fiskerbanke.
I den forbindelse bad Nordjyllands Politi borgere i området om at søge indendørs og lukke både døre, vinduer og ventilationsanlæg.
Nordjyllands Beredskab ankom hurtigt til stedet og kunne kort tid efter melde, at det igen var sikkert at gå ud.