Billede beskrivelse

Karatekæmpere har gjort sig fortjent til nye bælter

06. februar 2026 kl. 14.00

FREDERIKSHAVN: Karate-afdelingen i Frederikshavn Budoklub har afholdt graduering (bælteprøve) for nogle af medlemmerne på voksen/unge holdet. Resultatet blev: Jens 3. kyu brunt bælte, Søren 5. kyu violet bælte, Kim 6. kyu grønt bælte, Luis 7. kyu grønt bælte og Selda 8. kyu orange bælte.

- Alle gjorde det rigtigt godt til gradueringen. Alle bæltegrader registreres i vores hovedforbund, SKIF (Shotokan Karate International Federation Denmark). Ligesom i vores Aikido- og Jiu Jitsu-afdelinger registreres grader, så de er 100 pct. legitime. Det er vigtigt, hvis man skulle flytte og dermed skifte klub, at man har beviser på de grader, man har opnået i tidens løb, forklarer Ole Nielsen, der selv netop har opnået bronze ved EM.

- Aldersmæssigt i klubben har vi et stort spænd, men børne/unge-afdelingen er den største. Vi har ca. 55 medlemmer i alt fra 7-68 år. Vi er en klub for alle. Træningen kan tilpasses aktuel form, så man ikke overbelastes eller får skader, fortsætter Ole Nielsen.

Instruktørerne i klubben er alle meget rutinerede og har trænerkurser fra DGI og DIF, samt de forbund afdelingerne er medlemmer af.

Nogle har været instruktører i respektive afdelinger i +50 år, så det er en rutineret flok. Karate er sport, selvforsvar, motion og motoriktræning i en samlet pakke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste