Helikopter og båd i aktion: Redningsstation i øvelse
SÆBY: Søndag eftermiddag har flere borgere bemærket både helikopter og redningsbåd ved kysten ud for Sæby.
Der er dog ingen grund til bekymring, da Sæby Redningsstation bekræfter, at der er tale om en øvelse.
- Vi har haft flere mænd ude på havet, der skulle hejses op i en helikopter, fortæller stationsleder Biver Isaksen.
Øvelsen startede omkring klokken 14.15 og er afsluttet omkring 15.20.
- Vi er netop blevet færdige. Der er stadig meget is derude, som det blev ikke helt, som vi havde planlagt, men alt er gået godt under omstændighederne, lyder det fra stationslederen.