Billede beskrivelse

Har 25 fleksjobbere i arbejde: Alle har noget at byde ind med

18. marts 2026 kl. 17.01

FREDERIKSHAVN: Topvirk er en socialøkonomisk virksomhed, der holder til i Frederikshavns nordvestlige industrikvarter. 

Topvirk har både en kursusafdeling og en produktionsafdeling. 

Billede beskrivelse

Virksomheden arbejder sammen med jobcentrene og en række virksomheder med det formål at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i gang igen. 

Topvirk har især succes med at skaffe fleksjobbere i arbejde. Her er succesraten helt oppe på 70 procent.

Billede beskrivelse

- Vi har selv omkring 25 fleksjobbere ansat, som løser en lang række opgaver for virksomheder i landsdelen, men vi har også succes med at skaffe fleksjobbere i arbejde takket være vores store kontaktflade til virksomhederne. 

- Senest har vi lanceret Topjob, hvor virksomhederne køber et antal timer af en fleksjobber, som vi ansætter. Så slipper virksomheden for administration og dialog med kommunen, siger Ole Jensen, der er direktør i Topvirk.

Billede beskrivelse

Tæt samarbejde 

Topvirks kursusafdeling har et tæt samarbejde med jobcentrene og har den fordel, at deltagerne kan arbejdsprøves i produktionsafdelingen på samme adresse.

- Her kan kursusdeltagerne prøve mange forskellige ting. Arbejdsevne afhænger helt af opgavens art, om du skal grave grøfter eller samle elektronik. Det gælder om at finde de arbejdsopgaver, der passer til den enkelte, og det er vi gode til. At se mennesker vokse med ansvar og opgaver er helt fantastisk, siger Ole Jensen og giver et eksempel:

Billede beskrivelse

- Vi kørte et EU-projekt, FUTA (Fra udsat til ansat, red.), og i det forløb var der en 40-årig kvinde, der havde været misbruger, siden hun var 14. 

- Hun havde forsøgt at komme ud af misbruget mange gange, men her lykkedes det. Men det var en svær proces. Hun skulle lære at møde hver dag. Hun skulle også lære at have arbejdsopgaver og at omgås med kolleger. Og til slut i forløbet lærte hun også at have dialog med kunder. Kvinden kom på ret køl og blev en engageret medarbejder. Det var en stor sejr for hende, da hun fik lov at låne penge til en bil. Eksemplet viser, at den sociale arv kan brydes.

Billede beskrivelse

At Topvirk er en socialøkonomisk virksomhed, betyder, at regnskabet hvert år skal gå i nul. 

Men det betyder ikke, at Topvirks produktion er konkurrenceforvridende. 

Billede beskrivelse

Opgaverne udføres til markedspris, men for kunderne har det den ekstra værdi, at det styrker deres CSR-profil, altså at virksomheden viser social ansvarlighed.

Blandt de opgaver, Topvirk udfører, kan nævnes bogføring, webshop og markedsføring, lagerhotel med pick & pack for webshops, bilpleje, metal- træ- og malerværksted.

Billede beskrivelse

Hertil kommer montageopgaver - eksempelvis montering af ledningssæt til frekvensomformere og samling af holdere til dankortautomater. 

Topvirk har også egenproduktion af bl.a. havemøbler og hængekøjer.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste