Billede beskrivelse

Gastronomisk gåtur i Skagen: Seks unikke smagsoplevelser på én eftermiddag

08. maj 2025 kl. 11.01

SKAGEN: Lørdag den 10. maj inviterer Moveat til en sanselig smagsrejse gennem Skagens gader. Deltagerne kan se frem til en gastronomisk gåtur med signaturserveringer fra seks håndplukkede spisesteder – krydret med søde fristelser og velbrygget kaffe undervejs.

Moveat – en sammentrækning af move og eat – er et nyt mad- og bykoncept, hvor deltagerne tilbringer en hyggelig lørdag eftermiddag med at udforske lokale spisesteder og smage på det bedste, de hver især har at byde på.

I Skagen venter følgende oplevelser:

Apéro Bistro & Champagnebar: Fransk quiche med fjerkræ, sprød salat og rød vinaigrette

Vin, Sprit & Deli Centralen: Snackbræt med Jamón de Bellota Ibérico, ristede Marcona-mandler og foie gras mi-cuit med brioche og kompot

Café Knuths: Slider med inspiration fra caféens originale burgere

Jollehuset: Fish n’ chips af kuller i sprød Grimbergen-øldej

Nana’s Is- og Kaffebar: To kugler is med en sød overraskelse fra Mammis Gelato

Bolcheriet Skagen: Designprisvindende bolcheæsker med gourmetvarianter – hindbær med hyldeblomst eller ‘Spejder Rocks’ med Læsø-salt

Det eneste faste element i dagen er startstedet – i dette tilfælde Apéro Bistro & Champagnebar. Herefter følger gæsterne deres egne smagsløg og tempo, mens Moveat-appen guider dem videre fra sted til sted.

Billede beskrivelse

Om Moveat

Moveat blev grundlagt i Sverige i 2019 og har siden bredt sig til hele Danmark. Efter succesfulde arrangementer i København, Aarhus, Odense og Aalborg, rammer konceptet nu Skagen – og senere flere danske byer fra Ribe til Helsingør. 

Hver Moveat samler mellem 150 og 300 gæster, som sammen udforsker det lokale madlandskab med nysgerrighed og appetit.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste