Seneste nyt
Billede beskrivelse

En sensation: Arnold var den første til at spotte sjælden fugl

11. maj 2026 kl. 20.38

FREDERIKSHAVN: Det var helt klart en sensation, da den lille fugl, provencesanger, søndag blev observeret for første gang i Danmark.

Det skete ved Apholmen nord for Frederikshavn.

Men ham, der gjorde iagttagelsen først, druknede lidt i mediestorm og ekspertudtalelser.

Billede beskrivelse

Arnold Houmann er hverken ornitolog eller fugleentusiast af den slags, der kører til den anden ende af landet, så snart han hører rygtet om en sjælden fugl. 

Men han går sin daglige tur langs kysten ved Apholmen, og derfor bemærkede han, at der var en ny fugl i området - en fugl, han aldrig havde set før.

Det lykkedes Arnold Houmann at komme tæt nok på til at tage et billede af den lille fugl.

Det sendte han til Erik Holm Sørensen, som, vidste han, havde forstand på fugle. 

Da var klokken 7.30 søndag morgen, og det var tæt på, at Erik Holm Sørensen fik morgenkaffen galt i halsen.

Billede beskrivelse

Han var ikke i tvivl om, at det var en provencesanger - og det var en sensation. 

Han hjalp herefter Arnold Houmann med at sprede budskabet, og en time senere stod de første hundrede fuglekiggere ved Apholmen med kikkerter og kameraer. 

I løbet af søndagen fik flere hundrede entusiaster hilst på sangeren fra Sydfrankrig.

Mandag er Arnold Houmann glad for igen at have Apholmen så nogenlunde for sig selv.

Og hvis han igen møder provencesangeren, vil han nok bare sige "bonjour". 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste