Billede beskrivelse

Donationer til verdens brændpunkter og familier i lokalområdet

27. september 2025 kl. 19.00

FREDERIKSHAVN: Fredag eftermiddag samlede Genbrugsen i Frederikshavn sine mange frivillige til kaffe og brød i anledning af den landsdækkende Frivillig Fredag. Torben Christensen benyttede traditionen tro dagen til at hylde butikkens frivillige: 

- Uden frivillige – ingen genbrugsbutik, intet fællesskab og intet overskud at dele ud af, lød det.

Netop denne dag blev markeret med en stor donation til Folkekirkens Nødhjælp, der arbejder i nogle af verdens mest konfliktramte områder – Ukraine, Gaza og Sudan. Organisationen yder akut nødhjælp til børn og voksne, der lever i frygt og uvished.

Billede beskrivelse

Samtidig modtog Abildgård Sogns Menighedspleje en donation. Menighedsplejen støtter familier i Frederikshavn, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen – hvad enten det gælder julens ekstra udgifter eller ønsket om at give børnene en ferieoplevelse.

De to repræsentanter fra modtagerorganisationerne takkede varmt for donationerne.

Genbrugsen i Danmarksgade drives i fællesskab af byens to Y’s Men’s klubber samt en stor gruppe dedikerede frivillige, der er helt afgørende for butikkens drift og dens mulighed for at støtte både lokalt og internationalt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste