Danskerne har talt: Sådan har de stemt
NORDJYLLAND: Det har været en hæsblæsende dag med folketingsvalg i Danmark.
Her hen på de sene aftentimer er det endelige landsresultat for valget så landet.
Og det er på flere måder historisk, beretter flere medier - herunder både TV2 og DR.
De tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - går alle tilbage i forhold til valget i 2022, mens Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti står til de mest markante fremgange, rent procentuelt.
Dertil kommer, at samtlige 12 opstillede partier er kommet ind i Folketinget.
Du finder en fuld gennemgang af samtlige partiers stemmeandel ved 2026-valget i bunden af denne artikel - også sammenholdt med partiernes 2022-resultater.
Nedenfor følger også de 12 partiers respektive mandatfordeling.
Ifølge Ritzau var tirsdagens folketingsvalg i øvrigt det valg med den laveste deltagelse i 36 år. Stemmeprocenten endte på landsplan på 84,0 procent.
I skrivende stund er der ikke peget på hverken en kommende statsminister i Danmark - eller en kongelig undersøger.
Sidstnævnte er ham eller hende, der skal forsøge at danne et flertal for en kommende regering.