Øvelsen finder sted i området omkring Batterivej i Skagen i en radius af tre km fra radarhovedet. Privatfoto
Kanonslag og droner: Der bliver knald på i Skagen i weekenden
SKAGEN: Hjemmeværnskompagni 260 Vendsyssel gennemfører en større bevogtningsøvelse ved Radarhoved Skagen fra fredag den 14. november kl. 18.00 til lørdag den 15. november kl. 18.00.
Øvelsen finder sted i området omkring Batterivej i Skagen i en radius af tre km fra radarhovedet.
I løbet af øvelsen vil der blive anvendt droner, affyret løsammunition og kastet kanonslag. Omkring 70 deltagere medvirker i øvelsen, hvilket vil medføre øget trafik med både civile og militære køretøjer i området.
Formålet med øvelsen er at afprøve og styrke sikringsplanerne for radarhovedet.