Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Ålbæk-hvalens hjerte kommer vidt omkring: - Vi kan ikke forstå det
ÅLBÆK: Selvom de sidste rester af den strandede kaskelothval for længst har forladt Ålbæk, så er de bevarede dele stadig i gang med at fortælle dens historie.
På en kold dag i februar satte tre lektorer fra Aarhus Universitet Peter Agger, Henrik Lauridsen og Kasper Hansen kursen mod Ålbæk for at deltage i dissektionen af den døde hval, der var strandet et par dage tidligere.
Håbet var, at de skulle have hvalens hjerte med tilbage til Aarhus, men det var langt fra sikkert.
- Vi vidste jo ikke præcis, hvor stort det var, før vi kom derop. Vi vidste heller ikke, hvor friskt det var, så det var slet ikke sikkert, det var i en stand, hvor vi kunne bevare det, fortæller Henrik Lauridsen.
Men heldet var med dem. Det 50 kilo tunge hejrte var 'rimelig friskt' og kunne fragtes med dem tilbage på en trailer. Men der var et par vigtige stop på vejen.
Først måtte de stoppe ved Bauhaus for at købe rør, så de kunne fylde hjertet med præserverings væske.
- Vi har arbejdet med rigtig mange pattedyrshjerter, men aldrig et så stort som dette, så de rør vi havde på lager passede ikke, siger Henrik Lauridsen.
Når hjertet bevares skal det gerne ligge i vand, så det ikke tager form af en evt. beholder, og også her blev størrelsen en udfordring.
- Normalt kan vi gøre det i spande, men her havde vi brug for noget større.
De satte derfor kursen mod Silkeborg, hvor en privat sælger havde en palletank til salg på Den Blå Avis.
Han så lettere overrasket ud, da han fik at vide, hvad der lå i den blå pose på traileren.
- Han synes, det var vældig spændende, siger Henrik med et grin.
Herefter kunne de endeligt sætte kurs mod Institut for Klinisk Medicin i Skejby, hvor de fik hjertet præserveret og fikseret, så det kan holde til evig tid.
Herefter er hjertet scannet og opbygget i en digital 3D-format, så forskerne kan kigge på opbygningen uden fysisk at skulle skære i hjertet.
Vi forstår det grundlæggende ikke
Henrik Lauridsen er en del af et forskningsstudie på Aarhus Universitetshospital, hvor de undersøger, hvordan forskellige pattedyrshjerter er bygget op.
Studiet tog fart i 2018, da en sejhval strandede i Hobro. Her opdagede man, at hvalens hjerte så anderledes ud, end vores eget.
- Et pattedyrshjerte har to forkamre og to pumpekamre - sådan er det i alle pattedyr. De kamre har en fælles overflade på 30-40% hos os mennesker, men hos hvalerne er den helt nede på 10% - og det kan vi helt grundlæggende ikke forstå. Et sådan hjerter ville ikke fungere i os, forklarer Henrik Lauridsen.
Studiet har efterhånden undersøgt omkring 150 pattedyrshjerter fra op mod 100 forskellige arter, hvoraf langt størstedelen er bygget op præcis ligesom vores eget, de eneste der skiller sig ud er hvalerne og elefanten.
- Elefanten er ikke beslægtet med hvalen. Flodhesten er det landlevende pattedyr, der er tættest beslægtet med hvalen, men dens hjerter ser ud som vores, så det er meget mærkeligt.
Man kunne måske tænkte det var størrelsen, der er den helt tydelige fællesnævner, men her skal man huske at marsvin og delfiner også er hvaler, og de er jo altså ikke så store.
- Vi har ikke en god forklaring. Vi kan bare konkludere, at de ser anderledes ud, så der må være en forskel, siger Henrik Lauridsen.
Fra Ålbæk til Nordnorge
Henrik og de øvrige forskere fra Aarhus Universitetshospital har færdiggjort deres undersøgelser af det fysiske hjerte, som nu er opmagasineret i kælderen under hospitalet sammen med de resterende hjerter, der ikke er udstillet.
Planen er dog, at Ålbæk-hvalens hjerte på sigt skal udstilles i Nordnorge.
- Vi blev kontaktet af et museum, som er ved at blive bygget i det nordlige Norge. De vil meget gerne have det udstillet hos dem, når museet står færdigt, så det er planen lige nu, fortæller Henrik Lauridsen.
- Det er skønt, hvis den kan blive brugt på en måde, så folk kan se det. Det er jo et imponerende organ. Så skal vi heller ikke bøvle med, at det fylder halvdelen af vores arkiv op, fortsætter han med et smil.
